Dankort Diners EuroCard / MasterCard JCB Maestro Visa Visa Electron
Vælg Smykker: Søg Smykker:
 
Indkøbskurven er tom!  
 

English Dansk

------------------------
------------------------
Nye Museumssmykker
------------------------
Creol Smykker
Creol Vedhæng
Creol Øreringe
------------------------
Vikingesmykker
Keltiske Smykker
Russiske smykker
Ægyptiske smykker
Indiske Smykker
Engelske Smykker
Franske Smykker
Græske smykker
Afrikanske Smykker
Asiatiske Smykker
Præ-Columbianske Smykker
Sumeriske Smykker
Kunsthistoriske Smykker
------------------------
Halskæder
Vedhæng
Øreringe
Armbånd
Bæltespænder
Brocher
Andet
--------------------------
Nyhedsbreve:
Smykkernes Historie
Juvelslibningens Historie
Primetime Kvinder
Struensee
Degas
Græsk Smykkekunst
Romersk mosaik i Tyrkiet
Tutankhamon død af malaria
2000 år gamle fodspor sat af romer
Aleppo
Parthenon
Rids af Libyens historie
Turkis og Lapis i Oldtidens Ægypten
Alexandria og kattegudinden
Bastet, den ægyptiske kattegudinde
Farvefremstilling i oldtidens Ægypten
Flere pyramider
Kvinden i oldtidens Egypten
Nefertitis grav
Nye pyramidefund
Rus i Egypten
Smykkefremstilling i Ægypten
Berømte Diamanter
Ny kæmpediamant fundet i Lesotho
Carl Fabergé
Peter den Store
Katharina den Store
Det forsvundne Fabergéæg
Huset Fabergé
Carl Fabergés Krystalæg
Tudor Smykkerne
Silkevejen
Han Dynastiets smykker
Himmelens Sten
Jades mytologiske betydning
Indiens Juveler
Sydamerikas Ældste Smykke
Guldets Historie
Afrikanske Vægtlodder og Smykker
Afrikansk Smykkekunst
De tidligste menneskers udsmykning
Fulanifolket, verdens største nomadegruppe
Oldtidsfund i Sydafrika
Mesopotamiens sprog genopstår
Sumererne - Dronning Pu Abi
Afghansk Guldskat
Jesus omtalt i nyt fund
Lapis Lazuli fra Afghanistan
Museumssmykker fra Kabul
Keltere på Island
Lindau Biblen
Den keltiske knude
Smykkernes Stilhistorie i Europa
Lewis skakbrikker
Nyt fund fra vikingetid på Lolland-Falster
Sensationelt Vikingefund i England
Troldkvinden fra Maglehøj
Farvefremstilling i vikingetiden
Ny vikingeborg fundet
Vikingetiden - Krystalsmykker fra Gotland
Hærværk på Jellingstenen
Ny Opdagelse i Jelling
Runer på Nettet
Vikingernes Jelling
Advent
Julemanden Gennem Tiderne
Julen og Træet
Nisser
Skt. Hans
Påskens Smykker
Kristi himmelfart
Pinse
Påskeæg og Hekse
Hvorfor holder vi Fastslavn?
I Ching Mønterne
Store bededag
Grundlovsdag
Konfirmation
Mors Dag
Valentins Dag
------------------------
Partnerlinks
Bliv Partner!
Bannere
------------------------
Forsideprodukter

Nyhedsbrev
Kontakt

Vis indkøbskurv
Forside

Information
Personlige data
Bestilling
Betaling
Levering
Reklamationsret
Fortrydelsesret
Sitemap

Partnerlinks
Guldsider

Alle priser er
incl. moms




Hvorfor holder vi Fastslavn? > Hvorfor holder vi Fastslavn?  |  Udskriv  |  Tip en ven
Fasten forsvandt, men festen bestod

Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. I den katolske tid var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste.

Udover at give mulighed for at nyde alle de spiser, der snart ville blive forbudt, er fastelavnen også en ventiltradition. En periode, hvor verden vendes på hovedet, og hvor de almindelige normer ikke gælder.


Forberedelse til påske

Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken, og genopstandelsens mirakel. Fastelavn, på tysk:"fastelabend", dvs. "faste-aften" var aftenen før fasten. I syd-europæiske lande kaldes den lignende fest karneval. "Carne vale" betyder "Farvel kød!".

Billledet nedenfor: Modsætningsforholdet mellem det lystige karneval og den asketiske faste ved de to kæmpende i billedets forgrund; karnevalet er udtrykt ved den overvægtige person, som ridende på en vintønde løfter sin kødfyldte lanse mod fasten, der er udtrykt ved en mager gammel kvinde siddende på en simpel stol.

Maleriet findes på Kunsthistorisches Museum, Wien. (Fra Den store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi).

Før reformationen i 1536 var fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Før fastens start ville man naturligvis - så vidt pengepungen tillod det - gerne smovse i lidt af dét, der snart ville være forbudt, i over en måned: fint brød, kød og fede spiser. Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik.

Illustration herunder: Kampen mellem karneval og faste af Pieter Bruegel d.æ. (1559) personificeres.



Karneval er lånt fra italiensk "carnevale". I katolske lande betegner de tilsvarende ord "fester i tiden før påskeaften med fantasifulde og farverige optog", derefter har «karneval» skiftet betydning til "maskeradebal" eller "fest" generelt.

Fedt, hvidt og flæsket

Det er madtraditionerne, der har sat præg på dagenes navne: Søndagen blev til "flæske-søndag"og tirsdagen kaldtes "hvide tirsdag" eller "fede tirsdag". Det "hvide" skal forstås som mælkespiser.

Nogle kilder nævner, at alle dagene kaldtes for "flæskedagene". Askeonsdag gik det løs med fasten for almindelige mennesker, hvorimod de gejstlige oprindeligt begyndte allerede fastelavnsmandag.

Artiklen har øst fra bl.a. Dansk Historisk Fællesråd (www.historie-online.dk), Kunnskabsforlaget blå språk- og ordbokstjeneste (Norge) og den Store Danske Encyklopædi.


Museum Jewellery  -  c/o Skindsmedene - Klosterstrædet 14  -  1157 København K
Tlf. +45 3393 9396 (efter kl. 12.00)  -  E-mail: info@skindsmedene.dk  -  CVR-nummer: 2709 8347