Dankort Diners EuroCard / MasterCard JCB Maestro Visa Visa Electron
Vælg Smykker: Søg Smykker:
 
Indkøbskurven er tom!  
 

English Dansk

------------------------
------------------------
Nye Museumssmykker
------------------------
Creol Smykker
Creol Vedhæng
Creol Øreringe
------------------------
Vikingesmykker
Keltiske Smykker
Russiske smykker
Ægyptiske smykker
Indiske Smykker
Engelske Smykker
Franske Smykker
Græske smykker
Afrikanske Smykker
Asiatiske Smykker
Præ-Columbianske Smykker
Sumeriske Smykker
Kunsthistoriske Smykker
------------------------
Halskæder
Vedhæng
Øreringe
Armbånd
Bæltespænder
Brocher
Andet
--------------------------
Nyhedsbreve:
Smykkernes Historie
Juvelslibningens Historie
Primetime Kvinder
Struensee
Degas
Græsk Smykkekunst
Romersk mosaik i Tyrkiet
Tutankhamon død af malaria
2000 år gamle fodspor sat af romer
Aleppo
Parthenon
Rids af Libyens historie
Turkis og Lapis i Oldtidens Ægypten
Alexandria og kattegudinden
Bastet, den ægyptiske kattegudinde
Farvefremstilling i oldtidens Ægypten
Flere pyramider
Kvinden i oldtidens Egypten
Nefertitis grav
Nye pyramidefund
Rus i Egypten
Smykkefremstilling i Ægypten
Berømte Diamanter
Ny kæmpediamant fundet i Lesotho
Carl Fabergé
Peter den Store
Katharina den Store
Det forsvundne Fabergéæg
Huset Fabergé
Carl Fabergés Krystalæg
Tudor Smykkerne
Silkevejen
Han Dynastiets smykker
Himmelens Sten
Jades mytologiske betydning
Indiens Juveler
Sydamerikas Ældste Smykke
Guldets Historie
Afrikanske Vægtlodder og Smykker
Afrikansk Smykkekunst
De tidligste menneskers udsmykning
Fulanifolket, verdens største nomadegruppe
Oldtidsfund i Sydafrika
Mesopotamiens sprog genopstår
Sumererne - Dronning Pu Abi
Afghansk Guldskat
Jesus omtalt i nyt fund
Lapis Lazuli fra Afghanistan
Museumssmykker fra Kabul
Keltere på Island
Lindau Biblen
Den keltiske knude
Smykkernes Stilhistorie i Europa
Lewis skakbrikker
Nyt fund fra vikingetid på Lolland-Falster
Sensationelt Vikingefund i England
Troldkvinden fra Maglehøj
Farvefremstilling i vikingetiden
Ny vikingeborg fundet
Vikingetiden - Krystalsmykker fra Gotland
Hærværk på Jellingstenen
Ny Opdagelse i Jelling
Runer på Nettet
Vikingernes Jelling
Advent
Julemanden Gennem Tiderne
Julen og Træet
Nisser
Skt. Hans
Påskens Smykker
Kristi himmelfart
Pinse
Påskeæg og Hekse
Hvorfor holder vi Fastslavn?
I Ching Mønterne
Store bededag
Grundlovsdag
Konfirmation
Mors Dag
Valentins Dag
------------------------
Partnerlinks
Bliv Partner!
Bannere
------------------------
Forsideprodukter

Nyhedsbrev
Kontakt

Vis indkøbskurv
Forside

Information
Personlige data
Bestilling
Betaling
Levering
Reklamationsret
Fortrydelsesret
Sitemap

Partnerlinks
Guldsider

Alle priser er
incl. moms




Grundlovsdag > Grundlovsdag  |  Udskriv  |  Tip en ven
Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet i sin oprindelige form 5. juni 1849 af Frederik 7. Denne dato markerede dermed Danmarks overgang fra enevælde til konstitutionelt monarki. Grundloven er blevet ændret fire gange siden da, og Danmarks nuværende grundlov blev underskrevet 5. juni 1953.

Illustration øverst til højre: Rytterstatuen af Frederik d. 7.

Grundloven handler bl.a. om nogle grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder som fx ytringsfrihed og foreningsfrihed, og basale garantier for retssikkerheden, bl.a. gennem beskyttelsen af den personlige frihed (§ 71). Religionsfriheden er beskyttet ved § 67 og 70, men man kan ikke sige at der er religionslighed, jvf. artikel 4 der privilegerer folkekirken.

Grundloven indeholder heller ikke nogen stærk beskyttelse af sociale rettigheder. Fx er retten til arbejde ikke garanteret, jvf. § 75, stk. 1.

Grundloven sikrer dog grundlaget for demokratiet, som er trykke- og ytringsfriheden. Dvs. at vi kan have en offentlig dialog om vigtige samfundsforhold.

For 300 år siden var der censur herhjemme. Kongen og hans regering kunne ikke kritiseres af befolkningen gennem pressen. Betydningen af det frie ord afhænger naturligvis af befolkningens evne til at kunne læse. Derfor havde det stor betydning, da folkeskolen blev en realitet i 1740.

Ordet blev brugt som systembevarende, dvs. at børnene lærte respekt for gud, konge og fædreland. De blev ensrettet i enevældens styre. Men de lærte ABC, og ingen kunne forhindre dem i senere at læse aviser. Efterhånden kom skolen til at formidle tidens tanker ud til bønderne, og størrelser som præster og degne blev store folkeoplysere.



Illustration herover: Degnen i Græse, underviser i ABC. Begyndelsen af 1800-tallet.

I 1700-tallet var håndværkerne den største gruppe i byerne og mange af dem kunne læse og skrive. Ligesom købmændene fulgte de med i tidens aviser. Større dele af befolkningen blev lidt efter lidt bevidst om sig selv som klasse, om samfundsforhold, om magtforhold og endelig om muligheden for at påvirke beslutningstagerne gennem det skrevne ord. Medierne synliggjorde kort sagt de interessekonflikter, som delte befolkningslagene.

Set med de store briller er det gået frem og tilbage for den ellers højt besungne ytringsfrihed. Struensee indførte omkring 1770 en lov om fuld trykkefrihed blandt sine 1.800 andre love og forandringer. Synd, at han blev halshugget i 1772, for han tog forskud på grundlaget for en helt ny og tidssvarende udvikling i Danmark. Struensees reformer blev annuleret af den ny regering, og trykkefriheden blev atter begrænset.

Der skulle gå mere end 12 år, før der igen blev trykkefrihed under, som det hedder, den mere reformvenlige kronprins Frederik, men det blev en trykkefrihed under ansvar.



Illustration herover: J. F. Struensees offentlige halshugning den 28. april 1772.

Bevæger vi os op i 1800-tallet, befandt Danmark sig stadig i censurens tåger med lange mellemrum. Kritiske bogtrykkere og skribenter blev århundredet igennem idømt bøder, fængselstraffe og endda landsforvisning.

Den 5. januar 1849 måtte Frederik d. 7. dog tøvende sikre ytringsfriheden med underskrivelse af grundloven. Retten til frit at udtrykke sin mening inden for de af lovgivningen fastsatte grænser blev altså lovfæstet. Men herefter fortsatte angrebene på ytringsfriheden, efterhånden som socialismen og arbejderbevægelsen kom til orde. Det holdt hårdt med den grundlov som skulle sikre ytringsfriheden og problematikken er aktuel også i dag.


Museum Jewellery  -  c/o Skindsmedene - Klosterstrædet 14  -  1157 København K
Tlf. +45 3393 9396 (efter kl. 12.00)  -  E-mail: info@skindsmedene.dk  -  CVR-nummer: 2709 8347