Dankort Diners EuroCard / MasterCard JCB Maestro Visa Visa Electron
Vælg Smykker: Søg Smykker:
 
Indkøbskurven er tom!  
 

English Dansk

------------------------
------------------------
Nye Museumssmykker
------------------------
Creol Smykker
Creol Vedhæng
Creol Øreringe
------------------------
Vikingesmykker
Keltiske Smykker
Russiske smykker
Ægyptiske smykker
Indiske Smykker
Engelske Smykker
Franske Smykker
Græske smykker
Afrikanske Smykker
Asiatiske Smykker
Præ-Columbianske Smykker
Sumeriske Smykker
Kunsthistoriske Smykker
------------------------
Halskæder
Vedhæng
Øreringe
Armbånd
Bæltespænder
Brocher
Andet
--------------------------
Nyhedsbreve:
Smykkernes Historie
Juvelslibningens Historie
Primetime Kvinder
Struensee
Degas
Græsk Smykkekunst
Romersk mosaik i Tyrkiet
Tutankhamon død af malaria
2000 år gamle fodspor sat af romer
Aleppo
Parthenon
Rids af Libyens historie
Turkis og Lapis i Oldtidens Ægypten
Alexandria og kattegudinden
Bastet, den ægyptiske kattegudinde
Farvefremstilling i oldtidens Ægypten
Flere pyramider
Kvinden i oldtidens Egypten
Nefertitis grav
Nye pyramidefund
Rus i Egypten
Smykkefremstilling i Ægypten
Berømte Diamanter
Ny kæmpediamant fundet i Lesotho
Carl Fabergé
Peter den Store
Katharina den Store
Det forsvundne Fabergéæg
Huset Fabergé
Carl Fabergés Krystalæg
Tudor Smykkerne
Silkevejen
Han Dynastiets smykker
Himmelens Sten
Jades mytologiske betydning
Indiens Juveler
Sydamerikas Ældste Smykke
Guldets Historie
Afrikanske Vægtlodder og Smykker
Afrikansk Smykkekunst
De tidligste menneskers udsmykning
Fulanifolket, verdens største nomadegruppe
Oldtidsfund i Sydafrika
Mesopotamiens sprog genopstår
Sumererne - Dronning Pu Abi
Afghansk Guldskat
Jesus omtalt i nyt fund
Lapis Lazuli fra Afghanistan
Museumssmykker fra Kabul
Keltere på Island
Lindau Biblen
Den keltiske knude
Smykkernes Stilhistorie i Europa
Lewis skakbrikker
Nyt fund fra vikingetid på Lolland-Falster
Sensationelt Vikingefund i England
Troldkvinden fra Maglehøj
Farvefremstilling i vikingetiden
Ny vikingeborg fundet
Vikingetiden - Krystalsmykker fra Gotland
Hærværk på Jellingstenen
Ny Opdagelse i Jelling
Runer på Nettet
Vikingernes Jelling
Advent
Julemanden Gennem Tiderne
Julen og Træet
Nisser
Skt. Hans
Påskens Smykker
Kristi himmelfart
Pinse
Påskeæg og Hekse
Hvorfor holder vi Fastslavn?
I Ching Mønterne
Store bededag
Grundlovsdag
Konfirmation
Mors Dag
Valentins Dag
------------------------
Partnerlinks
Bliv Partner!
Bannere
------------------------
Forsideprodukter

Nyhedsbrev
Kontakt

Vis indkøbskurv
Forside

Information
Personlige data
Bestilling
Betaling
Levering
Reklamationsret
Fortrydelsesret
Sitemap

Partnerlinks
Guldsider

Alle priser er
incl. moms




Julen og Træet > Julen og Træet  |  Udskriv  |  Tip en ven
For kristne er Julen en fejring af Jesu fødsel. Fødselsdagen er af kirken sat til den 25. december. I Danmark foregår den primære fejring aftenen før, juleaften, den 24. december. Dette kommer af den gamle nordiske tidsregning, hvor dagen begynder ved solnedgang.

Hedenskab

Sammenblandingen af kristne traditioner og ikke-kristne kommer til udtryk i juletræstraditionen. Højtiden kombineres ofte med andre sekulære traditioner, som f. eks. en oprindelig fejring af midtvinter. Det danske ord jul stammer sandsynligvis fra den hedenske tids jól.

Dengang fejrede man midvinteren med store mængder sul og mjød. Festerne blev typisk holdt i januar og gik under navnet jól (oldnordisk), yule (engelsk) og joulu (finsk). Af den grund blev ordet Jul foretrukket frem for Kristmesse (Christmas).

Illustration øverst til højre: Nisser kendes fra de beretninger, som folk kunne fortælle i starten af 1800-tallet til indsamlere. Der er langt fra sagnenes nisser til nutidens julenisser, selvom nisserne i bondesamfundet også gerne skulle have grød på helligaftener - fx til jul. Det hedenske element erstattede sammen med mange andre efterhånden det kristne budskab.

Træet

Traditionen med juletræet stammer sandsynligvis fra 1500-tallets tyske håndværkslaug, der holdt juletræsfest i laugssalen i juletiden. Træet stod til Hellig Tre Kongers aften, hvor børnene fik lov til at tage de gaver der hang på træet.

Danmarks første juletræ blev tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg i 1808. Dette træ er imidlertid ikke nøjere beskrevet - til gengæld er der flere oplysninger om det første træ i København. Juleaften i 1811 tændtes det første københavnske juletræ i Ny Kongensgade nr. 221 hos den unge doktor Martin Lehmann.



Illustration ovenfor: I julen 1890 påbegyndte Viggo Johansen det store juletræsbillede Glade Jul, der tilhører Den Hirschsprungske Samling.

Accepten

Juletræet ansås som næsten noget hedensk og allerede i 1817 skrev Grundtvig i tidskriftet "Dannevirke", at juletræet "var et udtryk for en udvandet kristendom" og det burde "med rod oprykkes". I 1823 havde traditionen imidlertid vundet indpas og da han så, at selv hans nærmeste venner, som fx Ingemann, fik juletræ, overgav han sig og mente, at juletræet var sendt fra Gud og derfor acceptabelt.



Ovenfor: Peters Jul af Johan Krohn, 1866. I andet oplag erstattede forelæggeren træets topnisse med en julestjerne, som det ses her i Pietro Krohns illustration

Træets Pynt

Gennem studier af viser og sange samt afbildinger fra 1800-tallet (fx Peters Jul af Johan Krohn, 1866), er det muligt, at se hvorledes julepynten afspejlede historiske begivenheder. For eksempel kom flagene og trompeterne på efter krigen 1864, og kristne symboler vandt indpas i form af engle og topstjernen, som erstattede topnissen i anden halvdel af 1800-tallet.

Pynt som sukkerstænger og bagværk blev almindeligt tidligt i det 19. årh. Fra omkring 1886 kunne man købe udklipsark med kræmmerhuse og lign. fra litografen Alfred Jacobsen (1854-1924) og de pyntede efterhånden de fleste borgerhjems juletræer.



Illustration ovenfor: Glaspynt fra Tjekkiet. Glaspynten blev fremstillet i forme og dyppet i sølv hvorefter de maledes. Den meget ynde glasmasse og forsølving kan ikke masseproduceres, hvorfor vi stadig kan nyde den gamle motivverden og det gode håndværk

Glaspynten

I 1900-tallet steg import af glaspynt fra sydtyskland og det gamle Bøhmiske område (især fra Gablonz). Bønderne her producerede glasklokker om vinteren og det blev en stor importvare fra 1930'erne og op. Motiverne til glaspynten var en afspejling af sin samtid, og derfor ses nisser og julemænd fra 1910, biler fra 1930, hollywoodfigurer fra 1940'erne, osv. mens de katolsk inspirerede produkter som spir, kirker og ikoner mv. fandt markeder længere syd.


Museum Jewellery  -  c/o Skindsmedene - Klosterstrædet 14  -  1157 København K
Tlf. +45 3393 9396 (efter kl. 12.00)  -  E-mail: info@skindsmedene.dk  -  CVR-nummer: 2709 8347