Dankort Diners EuroCard / MasterCard JCB Maestro Visa Visa Electron
Vælg Smykker: Søg Smykker:
 
Indkøbskurven er tom!  
 

English Dansk

------------------------
------------------------
Nye Museumssmykker
------------------------
Creol Smykker
Creol Vedhæng
Creol Øreringe
------------------------
Vikingesmykker
Keltiske Smykker
Russiske smykker
Ægyptiske smykker
Indiske Smykker
Engelske Smykker
Franske Smykker
Græske smykker
Afrikanske Smykker
Asiatiske Smykker
Præ-Columbianske Smykker
Sumeriske Smykker
Kunsthistoriske Smykker
------------------------
Halskæder
Vedhæng
Øreringe
Armbånd
Bæltespænder
Brocher
Andet
--------------------------
Nyhedsbreve:
Smykkernes Historie
Juvelslibningens Historie
Primetime Kvinder
Struensee
Degas
Græsk Smykkekunst
Romersk mosaik i Tyrkiet
Tutankhamon død af malaria
2000 år gamle fodspor sat af romer
Aleppo
Parthenon
Rids af Libyens historie
Turkis og Lapis i Oldtidens Ægypten
Alexandria og kattegudinden
Bastet, den ægyptiske kattegudinde
Farvefremstilling i oldtidens Ægypten
Flere pyramider
Kvinden i oldtidens Egypten
Nefertitis grav
Nye pyramidefund
Rus i Egypten
Smykkefremstilling i Ægypten
Berømte Diamanter
Ny kæmpediamant fundet i Lesotho
Carl Fabergé
Peter den Store
Katharina den Store
Det forsvundne Fabergéæg
Huset Fabergé
Carl Fabergés Krystalæg
Tudor Smykkerne
Silkevejen
Han Dynastiets smykker
Himmelens Sten
Jades mytologiske betydning
Indiens Juveler
Sydamerikas Ældste Smykke
Guldets Historie
Afrikanske Vægtlodder og Smykker
Afrikansk Smykkekunst
De tidligste menneskers udsmykning
Fulanifolket, verdens største nomadegruppe
Oldtidsfund i Sydafrika
Mesopotamiens sprog genopstår
Sumererne - Dronning Pu Abi
Afghansk Guldskat
Jesus omtalt i nyt fund
Lapis Lazuli fra Afghanistan
Museumssmykker fra Kabul
Keltere på Island
Lindau Biblen
Den keltiske knude
Smykkernes Stilhistorie i Europa
Lewis skakbrikker
Nyt fund fra vikingetid på Lolland-Falster
Sensationelt Vikingefund i England
Troldkvinden fra Maglehøj
Farvefremstilling i vikingetiden
Ny vikingeborg fundet
Vikingetiden - Krystalsmykker fra Gotland
Hærværk på Jellingstenen
Ny Opdagelse i Jelling
Runer på Nettet
Vikingernes Jelling
Advent
Julemanden Gennem Tiderne
Julen og Træet
Nisser
Skt. Hans
Påskens Smykker
Kristi himmelfart
Pinse
Påskeæg og Hekse
Hvorfor holder vi Fastslavn?
I Ching Mønterne
Store bededag
Grundlovsdag
Konfirmation
Mors Dag
Valentins Dag
------------------------
Partnerlinks
Bliv Partner!
Bannere
------------------------
Forsideprodukter

Nyhedsbrev
Kontakt

Vis indkøbskurv
Forside

Information
Personlige data
Bestilling
Betaling
Levering
Reklamationsret
Fortrydelsesret
Sitemap

Partnerlinks
Guldsider

Alle priser er
incl. moms




Nisser > Nisser  |  Udskriv  |  Tip en ven
Siden 1500-tallet har der været beretninger om en lille skabning, en gårdbo, som færdedes i nærheden af gårdene og som mentes at have deres oprindelse fra skove og bjergegne. Præsterne brød sig dengang ikke om den lille fyr og 1500-tallet præsters beklagede sig over folk som i "tyk Vildfarelse" tror på "hint huslige Spøgelse eller Nisse".

Et folkeslag af små mennesker

Det er slet ikke utænkeligt, at en lille rest fra et gammelt folkeslag har drevet omkring i Europas skove, fortrængt af den stigende inddragning af jorde og fældning af træer og mange beretninger fortæller herom.

Da nisserne, som følge af marginaliseringen, har været meget sky er dokumentationen sparsom og efterhånden er vidnesbyrd blevet til folketro. Nissen eller gnomen betragtedes i 1600-tallet som et folketrosvæsen, og kaldes undertiden "Nis" eller "Nisse", en diminutivform af det populære drengenavn Niels.



Illustration herover: Nimtofte Krat. Et tilholdssted for de sidste nisser. Sidste træf blev set 1830

Nissevæsenet i folkemunde

"Nisse" er ikke blot en "artsbetegnelse", men også et navn. Der er måske tale om et såkaldt noa-navn, dvs. et "kælenævn", som bruges fordi væsnets eget oprindelige navn er for magisk ladet eller farligt til at blive udtalt og anvendt. Nisses påklædning ligner bondens egen: grå bukser og trøje, plus en rød hue. Andre beretninger angiver nissens højde som svarende til en 10-årig dreng.

Kirken har fremhævet de mest usandsynlige sagn for at mane folketroen i jorden og fortæller at bønderne troede, at nissen kunne vise sig som en gås, en kat eller en hund. Og nissen er altid hankøn, i modsætning til fx. bjergfolkene, der består af både små mænd og kvinder og som lever en tilværelse, der minder om menneskenes. Dvs. at de bl.a. gifter sig og får børn. Her er vi nærmere sandheden for "små sky mennesker" har været beskrevet i Nordsverige siden 1680, hvor degnebøger i Litantorp, 200 km nord for Årjäng er fyldt med beretninger.



Herover: Håndværkskyndige bjergfolk arbejder i en underjordisk hule. Tegnet af Jonas Thomas Lundby efter hukommelse, 1840'rne.

Fx hører vi om "Gårdpue æder Grød dyppet i Smør". Nogle kaldte gårdboen en stedvætte, et lille overnaturligt væsen, som bor på, eller i nærheden af, gården, og som iflg. folketroen altid er et mandligt væsen.

Etnologien bekræfter sagnet

Også museumsinspektør Jan Gruwier Larsen tager skabningen ganske alvorligt. " Der findes faktisk rigtig mange nisseberetninger, og vi hører stadig om folk, der ser nisser. De fleste nisseberetninger er fra 1800-tallet, og det hænger sammen med, at man på det tidspunkt kun havde et par procent skov tilbage i Danmark.



Kjeld E. Midthuns gengivelse af et gammelt norsvensk folkesagn. Gårboen ved Hedmark ligner hvad vi genkender som en nisse (i front)

Nisserne søgte tilflugt på gårdene og havde i den periode en del med mennesker at gøre. Men det var ikke altid et lykkeligt bekendtskab" siger Jan Gruwier Larsen. "Nisser kan være godmodige drillepinde, men de har også begået mord og brændt gårde ned. Man skal huske, at nisserne er resterne af et folk, der er blevet nødt til hele tiden at vige. De har af og til grebet til guerillataktik, som man ofte ser det hos undertrykte folkeslag", fortæller han.



Kjeld E. Midthun. Nisser i sneen

Nyeste vidnesbyrd om gårdboens eksistens

Nisseagtige væsner fandtes sandsynligvis også i førkristen tid, og er "flyttet med" efter kristendommens indførelse. Sporer man dokumentationen længere tilbage, kan arkæologer bekræfte fund af skelletter af små mennesker, der som en art, har levet udenfor byerne siden 600-tallet. Seneste fund er i Sydnorge i Hyttedalen nær den svenske grænse. Her fandt etnologer skeletter af en hel familie under en hustomt. De målte mellem 30-100 cm og deres tænder bar præg af at have levet af bær og rødder. Dateringen er omkring 780 e.Kr. Det er 14. fund siden 1980.



Skelet af en "gårdbo" fra st. Heddinge på ca. 60 cm. Udgravet af store Heddinge Museum, 1992

I Indonesien, på øen Flores, har man fundet 12.000 år gamle fossiler af en mennesketype, der er godt en meter høj. Der er altså intet biologisk til hinder for, at så lille en mennesketype eksisterer. Når vi ikke ser nisser nu om dage, er det ikke nødvendigvis fordi racen er uddød, men snarere, fordi de er ekstremt gode til at gemme sig, og dels fordi vi ikke er opmærksomme på dem. Vi ser kun det, vi forventer, siger museumsinspektør Jan Gruwier Larsen.



Hofnarren Sebastian de Morra, oliemaling af Velázquez, 1636. Sandsynligvis tilhører mandslingen en gårdbo-race fra sydlige Pyrenæer

Nissetro i nyere tid

Nissetroen havde, som alle andre trosforestillinger, en sammenhæng med levevis og materielle vilkår. Den kunne fx. forklare, hvorfor nogle havde mere held med gården end andre. Det kunne bl.a. skyldes nisse-hjælp eller hekseri. Eller måske begge dele. Fx. tilstod Anne Palles - der blev henrettet for troldom i 1693 - at "Niels Goddreng" gik i hendes gård i forskellige skikkelser og hjalp med hestene. Nissens hjælp kunne fx. bestå i, at han stjal korn, foder til dyrene o.lign. på andre gårde. Hans løn var grød på helligaftener, - og han skulle desuden behandles med respekt.

Nisseplagere

Om nisseplagere fortælles, at de bliver kastet frem og tilbage over huset, eller bliver lagt til at sove på en stige over brønden. Nissen kunne være så "farlig", at præsten måtte komme og mane. Ligesom man maner djævle og spøgelser væk.

Hvis man havde en nisse, som ønskede at slippe af med, kunne man ganske enkelt bede ham flytte. I så fald kunne han tage alt hvad han havde tilført gården med til det nye sted, - og dermed efterlade stor fattigdom i sit gamle "hjem".



En mare. Deraf et "mareridt". Måske oprindeligt en gårdbo (nisse).

Nisseudrivelse

En række sagn kan fortælle om nisser, der ikke frivilligt vil forlade deres opholdssted. Sådanne tilfælde krævede professionel hjælp, dvs. at man måtte få præsten til at møde i fuldt ornat og mane nissen ned. Nedmaning er også den metode som man brugte, når ubehagelige spøgelser skulle drives ud. Mange kvinder fortæller om et lille væsen, der om natten sad på dem og red dem som en mare. De forvekslede sikkert gårdboen med en dæmon (mare)

Gårdboen skal fedes op hver vinter

Grunden til, at nisser associeres med julen skyldtes muligvis, at de har færdedes tæt til gårdene i december måned omkring midvinter. I julen har der været meget mad på gårdene, og det er netop den årstid, hvor nisserne skal fedes op til vinteren. Derfor har der altid været en tæt forbindelse mellem nisser og mennesker i julemånederne, uden at nisserne egentlig har noget med julen at gøre.



Nissefest i "moderne" gengivelse. Carsten Ravn 1859-1914

Nissekulturen i opløsning

Alt tyder på at gårdboen er et sent levn af et gammelt folkeslag, som har forsynet hoffene i Europa med dværge og hofnarre, minerne med arbejdere, skovene og bjergene med små-samfund og efter at nissekulturen er gået i opløsning i 1600-tallet, har de levet som storfamilier nær gårdene helt op til 1800-tallet hvorfra de sidste sikre øjenvidnesberetninger stammer. Nisserne blev efterhånden fortrængt til de nordiske lande.

Det ældste nissebillede i Norden

Det væsen, der inspirerede Constantin Hansen til at klippe "kravlenisser" i 1836, er netop bondesamfundets gårdbo, og han har støttet sig til folkeberetninger, der kan dateres helt tilbage til 1500-tallet, hvor nissevæsnet accepteredes som et af mange af de nordiske folk.



Det ældste billede af en nisse findes i Olaus Magnus´ historie om de nordiske folk fra 1555. Billedet havde også været gengivet på Carta Marina fra 1539

Anders Holm
Antropolog


Museum Jewellery  -  c/o Skindsmedene - Klosterstrædet 14  -  1157 København K
Tlf. +45 3393 9396 (efter kl. 12.00)  -  E-mail: info@skindsmedene.dk  -  CVR-nummer: 2709 8347