Dankort Diners EuroCard / MasterCard JCB Maestro Visa Visa Electron
Vælg Smykker: Søg Smykker:
 
Indkøbskurven er tom!  
 

English Dansk

------------------------
------------------------
Nye Museumssmykker
------------------------
Creol Smykker
Creol Vedhæng
Creol Øreringe
------------------------
Vikingesmykker
Keltiske Smykker
Russiske smykker
Ægyptiske smykker
Indiske Smykker
Engelske Smykker
Franske Smykker
Græske smykker
Afrikanske Smykker
Asiatiske Smykker
Præ-Columbianske Smykker
Sumeriske Smykker
Kunsthistoriske Smykker
------------------------
Halskæder
Vedhæng
Øreringe
Armbånd
Bæltespænder
Brocher
Andet
--------------------------
Nyhedsbreve:
Smykkernes Historie
Juvelslibningens Historie
Primetime Kvinder
Struensee
Degas
Græsk Smykkekunst
Romersk mosaik i Tyrkiet
Tutankhamon død af malaria
2000 år gamle fodspor sat af romer
Aleppo
Parthenon
Rids af Libyens historie
Turkis og Lapis i Oldtidens Ægypten
Alexandria og kattegudinden
Bastet, den ægyptiske kattegudinde
Farvefremstilling i oldtidens Ægypten
Flere pyramider
Kvinden i oldtidens Egypten
Nefertitis grav
Nye pyramidefund
Rus i Egypten
Smykkefremstilling i Ægypten
Berømte Diamanter
Ny kæmpediamant fundet i Lesotho
Carl Fabergé
Peter den Store
Katharina den Store
Det forsvundne Fabergéæg
Huset Fabergé
Carl Fabergés Krystalæg
Tudor Smykkerne
Silkevejen
Han Dynastiets smykker
Himmelens Sten
Jades mytologiske betydning
Indiens Juveler
Sydamerikas Ældste Smykke
Guldets Historie
Afrikanske Vægtlodder og Smykker
Afrikansk Smykkekunst
De tidligste menneskers udsmykning
Fulanifolket, verdens største nomadegruppe
Oldtidsfund i Sydafrika
Mesopotamiens sprog genopstår
Sumererne - Dronning Pu Abi
Afghansk Guldskat
Jesus omtalt i nyt fund
Lapis Lazuli fra Afghanistan
Museumssmykker fra Kabul
Keltere på Island
Lindau Biblen
Den keltiske knude
Smykkernes Stilhistorie i Europa
Lewis skakbrikker
Nyt fund fra vikingetid på Lolland-Falster
Sensationelt Vikingefund i England
Troldkvinden fra Maglehøj
Farvefremstilling i vikingetiden
Ny vikingeborg fundet
Vikingetiden - Krystalsmykker fra Gotland
Hærværk på Jellingstenen
Ny Opdagelse i Jelling
Runer på Nettet
Vikingernes Jelling
Advent
Julemanden Gennem Tiderne
Julen og Træet
Nisser
Skt. Hans
Påskens Smykker
Kristi himmelfart
Pinse
Påskeæg og Hekse
Hvorfor holder vi Fastslavn?
I Ching Mønterne
Store bededag
Grundlovsdag
Konfirmation
Mors Dag
Valentins Dag
------------------------
Partnerlinks
Bliv Partner!
Bannere
------------------------
Forsideprodukter

Nyhedsbrev
Kontakt

Vis indkøbskurv
Forside

Information
Personlige data
Bestilling
Betaling
Levering
Reklamationsret
Fortrydelsesret
Sitemap

Partnerlinks
Guldsider

Alle priser er
incl. moms




Parthenon > Parthenon  |  Udskriv  |  Tip en ven
De tekniske færdigheder i oldtidens Grækenland var meget højt på flere områder fra det mindste til det største. Smykker og indfatningsteknikker var særdeles høj og inspirationskilden kom fra Lilleasien, Indien og etruskerne på det italienske fastland. Fra sidstenævnte genkender vi granulerings- og filigrankunsten som benyttedes til smykker.

Illustration til højre: Tempel på Athens Akropolis Parthenon (græsk: af párthenos = jomfru, til ære for gudinden Athene, der var jomfru) blev opført i tiden 447-431 f.kr. som et led i et større byggeprogram, der blev sat i gang af Perikles.

Byggeteknisk var grækerne i front og de mestrede geometrien og skulpturelle værker, der ikke er overgået i dag. Byggeriet fik dog inspiration fra bl.a. ægypterne som havde flere tusinde års erfaring forud for grækerne. Men grækerne omsatte deres viden til de klassiske former og dimensioner som vi benytter den dag i dag. Mesterstykket var måske Parthenon templet som her er ugens tema og hvis byggeri var samtidig med de smykkekopier vi præsenterer.



Illustration herover: Parthenon var det vigtigste af alle Akropolis-klippens templer.

Templet er opført helt i pentelisk marmor fra et brud i nærheden af Athen, og delvist finansieret af midler fra det Deliske Søforbund, der blev dannet i 748 f.Kr. som en forsvarsalliance efter Perserkrigen . Perikles (495-429 f.kr.) overbeviste folkeforsamlingen i Athen om at bruge en del af midlerne fra forbundskassen til at genopføre templerne på Akropolis, der var blevet ødelagte af perserne i 480-479 f.Kr. Bygningens arkitekter var Ichtinos og Kallikrates.



Herover: Perikles. Romersk kopi fra 1. årh. e.Kr. efter græsk original fra 429 f.Kr. fra Lespos. Altes Museum, Berlin

Phidias blev valgt til at udføre det enorme kultbillede af guld og elfenben. Han nævnes hos Plutarch som kunstnerisk leder af byggeprogrammet, men hvor meget han havde at gøre med templets skulpturudsmykning er ikke klart.

Først på selve Akropolis-klippen blev marmorblokkene hugget helt til, hvorefter de med kæmpestore trækraner blev hejst på plads. Det tungeste arbejde blev givetvis udført af slaver, men også værktøjsmagere, tømrere og rebslagere deltog i det gigantiske projekt. I alt regner forskerne med, at ca. 20.000 arbejdere har arbejdet på Parthenon-byggeriet.

Undersøgelser af Parthenon viser, at blokkene er hugget til med en præcision, hvor mellemrummet mellem blokkene mindre end en tyvendedel af en millimeter - tyndere end et menneskehår. Hvordan grækerne kunne tilhugge de ca. 70.000 marmordele, templet består af, så præcist og ikke mindst så hurtigt, er fortsat en gåde.

Manolis Korres, der har stået i spidsen for restaureringen af Parthenon, har undersøgt de mærker, som oldtidens værktøjer har efterladt på stenene. Undersøgelserne viste, at grækerne havde mejsler, som var både skarpere og mere slidstærke end nutidens.
Det er nærliggende, at denne tekniske forfinelse også fandt vej til fremstilingen af smykker. Smykkernes udformning tog også inspiration fra den arkitektoniske ornamentik, hvilket symbolsk ses på nednstående smykker:



Herover: Den viste formelle symmetri og elegance som var typisk i den hellenistiske ornamentik. Forgyldt kopi kan købes her med 30 pct. medlemsrabat frem til 3. februar 2011.

Også templets proportioner var nøje afstemt. Forskerne har fundet ud af, at Parthenons arkitekter sandsynligvis gik efter måleforholdet 4:9. Netop det måleforhold ses fx imellem templets bredde på 30,8 m og dets længde på 69,51 m. Samme forhold ses mellem facadens højde og bredde og flere andre steder. Det særlige måleforhold gav templet den symmetri og harmoni, som er et af de mest karakteristiske træk ved Parthenon.



Herover: Øreringe med perle og hjerteformet granater indfattet med granulering. Kopi kan købes her med 30 pct. medlemsrabat. frem til 3. februar 2011.


Museum Jewellery  -  c/o Skindsmedene - Klosterstrædet 14  -  1157 København K
Tlf. +45 3393 9396 (efter kl. 12.00)  -  E-mail: info@skindsmedene.dk  -  CVR-nummer: 2709 8347