Grækerne, 900-300 f. Kr.

De fleste græske smykker som findes på museerne i dag er af guld. Men både sølv og bronze har været udbredt.

Der blev også ofte benyttet organiske materialer såsom elfenben, ben, perler og rav. Hertil kommer forkærligheden til halvædelstene som karneol, granat og smaragd. Bjergkrystal og glas blev benyttet som beskyttende lag eller for deres egen glans.

Foruden pyntfunktionen var meget græsk smykkekunst en afspejling af ikonografi og dets relation til skulpturer og tegninger. For eksempel elskede grækerne smykker formet som figurer med reference til græske myter.

 

Selv terrakotta, dvs. brændt ler, blev udformet som små figurer og derpå forgyldt. Disse var ofte lavet til gravlæggelser.
 

Jaspis findes i flere farver. Mange medicinske egenskaber tillægges denne sten. For eksempel troede man, at når den blev båret omkring halsen, ville den styrke maven. Ordet ”jaspis” på græsk betyder ”plettet sten”.


Illustration: Gudinden Hestia

 


{{amount}}