Barokkens Emaljeringsteknik

Ved siden af forbedrede slibeteknikker og nye indfatningsdesign, var barokken karakteriseret ved forfinelsen af emaljeringskunsten.

Dette håndværk tillod en frembringelse af fint malede miniature motiver i flere farver gjort i emalje på guld. Teknikken udvikledes i begyndelsen af 1600-tallet under mesteren Jean Toutin af Chateaudun (1578-1644). Den spredtes hurtigt til resten af Europa og blev det mest fremherskende træk ved barokkens smykker.

De dygtigste emaljemalere arbejdede med fine penselstrøg for at fange skrøbelige og detaljerede blomstermotiver, landskaber samt bibelske scener. Urskiver og æsker var særligt egnede for denne udsmykning og de blev dekoreret ude og -indvendigt. To af de dygtigste malere var Toutins sønner: Henry, som flyttede til Paris omkring 1635, og Jean, som blev hof-emaljemaler hos dronning Christina i Stockholm.

Illustration: Franskmanden Jean Toutin opfandt teknikken med at male på emaljerede æsker og ure. Det viste eksempel er fra 1632.


 


{{amount}}