Historicisme og Arkæologi

Fra midten af 1800-tallet fik de arkæologiske opdagelser en markant indflydelse på smykkedesign, da der blev introduceret tabte repertoire af former, ornamentering og teknikker som alle bidrog til den ny ”arkæologiske stil”.

Ægte oldtidssmykker kunne i ny og næ ses i samfundslivet. F.eks. de nyligt opdagede smykker fra etruskiske grave som blev båret af Lucien Bonaparte's kone i Rom i 1830'rne. De sjældne fund var ofte gjort i tynde plader af guld og var derfor skrøbelige. Da efterspørgslen steg fra 1860'erne blev flere Europæiske juvelerer kendt for deres nøje kopier eller tilnærmelser til de originale stykker.

Det mest indflydelsesrige juvelerfirma som arbejdede i arkæologisk stil, var det italienske Castellani af Rom, etableret i 1814 af Fortunato Pio Castellani (1793 – 1865) og hans to sønner, hvoraf den ene først døde i 1914. Deres arbejder var især inspireret af etruskiske og græske smykker, som blev udgravet i Italien og på Krim.

Illustration: Smykker fra Castalani-familiens værksted i Paris, midt 19. århundrede.

 


{{amount}}