Kopiering af Oldtidens Smykker

Castellani-familien forsøgte at kopiere originalerne så godt som muligt og det kunne ofte være svært at skelne dem fra hinanden. Men til trods for deres intensive eksperimenter var de ikke i stand til, nøjagtigt, at gentage den etruskiske granulering (ornamentering med små kugler), hvilket siger noget om oldtidens håndværksmæssige formåen.

Typiske smykker var også halskæder af vævet guldtråd med roset-besætninger og hule kornformede vedhæng. Ædelstene var sjældne, men farver var i stedet repræsenteret med emaljer, kaméer og for eksempel ægyptiske islæt såsom karneol-skarabæer.

I Frankrig blev genren populær under Napoleon III som i 1861 købte Campana Samlingen til Louvre. Den indeholdt omkring 1.200 romerske, etruskiske og græske smykker. Den berømte franske juveler og specialist i den arkæologiske stil Eugéne Fontenay (1823-87) var dog ikke så nøjeregnende med akkuratessen trods hans specialisering i den arkæologiske stil.

Illustration på forrige side: Oldtidsbyen Nimrud tegnet af Sir Austen Henry Layard (1817-94).

Tiffany i New York producerede kopier af Cypriotiske smykker fra 1863. Afgørende for udviklingen af masseproducerede smykker var den engelsk udviklede dampmaskine, der kunne udstanse både basisformer og overfladedetaljer i en hurtig bevægelse.

Det østrigske marked blev forsynet med den arkæologiske stil fra navnkundige Josef Bacher & Sons i Wien.




Illustration herover: Smykke er baseret på en billede fundet i Harry T. Peters ”Amerika på Sten” litografiske Samling. Motivet peger frem mod det 19. århundredes eksperimenterende nybrud og brug af humor, natur og leg. Trykket som katten er baseret på (kat. 60.2356) er et håndkoloreret litografi med titlen ”Killinger” udgivet i 1846 af E.B. og E.C. Kellog fra Hartford, CT. Fra Samlingen i The Smithsonian Institution.


Næste side


{{amount}}