Art Nouveau og Emaljering

Art Nouveau var også kendt for sine sofistikerede emaljesarbejder. Især blev den svære teknik plique-á-jour udviklet af Eugéne Feuillâtre (1870-1916) som tidligere havde arbejdet for Lallique. Emaljen blev laver uden metalbagplade og virkede som glasmosaik.

Af de mange dygtige guldsmede og juvelerer bør nævnes Philippe Wolfers fra Bruxelle (1858-1916), Lucien Gaillard (1861-1933) og Maison Vever. Georges Fouquet og den tjekkiske maler og designer Alphones Mucha (1860-1939) skabte en række smykker, hvoraf et berømt slangearmbånd blev gjort til skuespillerinden Sarah Bernhardt i 1899. Firmaer som Unger Brothers og William Kerr fra Newark, New Jersey, begyndte at masseproducere (udstanse) Art Nouveau fra sølvplader efter år 1900 og det samme skete i byen Gablonz i Bøhmen (nu Jablonec i Tjekkiet). Spredningen og populariseringen bidrog til stilens ophør, da flere ledende designere så sig om efter nye former for udtryk.

Illustration på forrige side: Smykket herover er en tillempning til Brancisis' skulptur i bronze af et hoved med titlen "en Muse". Brancisi (1876 - 1957) var født som bonde ved foden af de rumænske bjerge i Transylvanien. Ved at eliminere anatomiske detaljer reduceredes menneskelige former til simple biomorfiske udtryk for derigennem, at skabe strømlinede, abstrakte figurer. "En Muse" er et eksempel på hans stadige søgen efter formens essens.



 


{{amount}}