Skønvirke

Dansk design slog igennem i begyndelsen af 1900-tallet under navnet ”Skønvirke”. Selvom inspirationen var europæisk, udvikledes en særlig skandinavisk stil. De omtalte strømninger fra England og Frankrig var blevet udstillet i Ashbees arbejder i 1899 og det danske Kunstindustrimuseum opkøbte arbejder af Lalique og andre Art Nouveau juvelerer.

Skønvirke stilen blev skabt af en lille gruppe kunstnere, arkitekter og håndværkere, som opnåede særlige færdigheder i fremstillingen af smykker i stærk plasticitet og med karakteristiske abstrakt rundede former. Sølv blev et foretrukken materiale og bearbejdedes i høj relief med overflade mønstre med synlige hammerslag. Emalje blev aldrig benyttet, men farver skabtes med cabochon slebne stene.

Det tidligste skønvirke blev skabt af arkitekten Thorvald Bindesbøll (1846-1908) i 1890erne. Konventionelle værksteder havde svært ved at fremstille de flydende former, som var så forskellige fra tidligere smykker, men fra 1904 arbejdede han med held sammen med sølvsmeden Holger Kyster (1872-1944). Kunstneren Mogens Ballin (1871-1914) producerede smykker med kraftfulde bløde former i sølv, kobber, messing og tin sat med halvædelstene som lapis lazuli, ametyst, rav og agat.

Georg Jensen (1866-1935) var Danmarks mest berømte juveler og sølvsmed. Han var oplært som guldsmed og skulptør før han tilbragte to formgivende år hos Ballin. I 1904 etablerede han sit eget værksted og siden fulgte et internationalt ry. Også Evald Nielsen (1879-1958) blev markant i repræsentationen af skønvirke stilen og han etablerede sit værksted i 1907.


Illustration på forrige side: Georg Jensen.

 


{{amount}}