Art Deco 1910 - 1950´erne

I 1910 dukkede Art Deco stilen op med sine karakteristiske liniære former, men det var mellem Første og Anden Verdenskrig, at den fik sit højdepunkt. Efter Første Verdenskrig i 1918 blev en tilbagevenden til det ekstravagante igen muligt blandt de velhavende. Men stemningen i den vestlige verden havde forandret sig og der opstod en stiliserede og geometrisk formdannelse, som inddrog forestillingen om det moderne samfund: Det indvarsledes i tanke, arkitektur og design.

Stilen i filmen Metropolis af Fritz Lang reflekterede den retlinede arkitektur, der er karakteristisk for Art Deco. I miniature sås stilen afspejlet i værdifulde facetterede smykkesten. Her indgik klare kontrasterende farver og fra halvædelstene, især turkis og koral, skabtes eksotiske effekter, der lå fjernt fra tidligere årtiers dæmpede emaljer. Den markante originale stil blev benævnt ”Art Deco”, efter den internationale kunstudstilling ”des Art Décoratifs et Industriels Modernes” i 1925. Faktisk var det smykkemoden, der dannede springbræt til arkitekturens Art Deco udtryk.

Illustration på forrige side: METROPOLIS ( 1927 ) Fritz Langs film fra 1927 - En fremtidsvision i Art Deco. Filmen har uden tvivl dannet skole for moderne sci-fi film deriblandt Star Wars og Blade Runner ( i form af landskab og bygningerne ). Metropolis indspillet i et arkitektonisk futuristisk urban dystopia. Dystopia er utopiens antitese: ”Fremtiden er ikke en utopi men en fremskreven fremmedgjort og konfliktfyldt urban udvikling” (A.Holm). Filmen Metropolis udforsker det kendte science fiction tema fra dengang: Den sociale skævhed og krise mellem arbejdere og kapitalejere i kapitalismen.

 


{{amount}}