De ældste smykker

Smykker gennem 25.000 år
Kæder, fibulaer (fæstner), ringe og pendents (vedhæng) afspejler en tradition for at vise status eller antyde en magi og tradition som går mange tusinde år tilbage.

Fra Cro Magnontiden er fundet smykker i grave, som er henved 20.000 år gamle, og består mest af halskæder der er sammensat af strandskaller, ben og elfenben. Vi ved ikke hvilken betydning disse fund har haft for deres ejere. Vi ved derimod at ædelstene meget senere har været brugt som symbol på guddommelig og verdslig magt. De har været brugt som symbol på velstand og status og til at beskytte mod uheld og farer.

Udskæringskunsten var udbredt allerede for 25.000 siden og fra fund i Tjekkiet og Østrig kendes udskårede kvindefigurer. Den mest berømte er Venus fra Willendorf, også kendt som Kvinden fra Willendorf. Det er en 11,1 cm høj statuette af en kvindelig figur. Efter en opdateret analyse af stratigrafien af pladsen i 1990, er figuren estimeret til at være udskåret for 22.000 til 24.000 år siden. Meget lidt er kendt om dens oprindelse, udskæringsmetode eller kulturelle betydning.

I Danmark er fundet udskårede ravsmykker fra Jægerstenalderen, dvs. 9.000 – 6.800 f. Kr. Nærmere betegnet fra Maglemosekulturen. Et af dem er et elghovede udskåret i et 6 cm stort stykke rav. Der er huller til ophæng i snørre. Det er i den periode, at det nordlige Europa første gang stiftede bekendskab med fangstfolkets kunsthåndværk.

I Kina begyndte man at skære i jade fra 4.500 år siden. Det var på samme tid som sumerisk og ægyptisk kunsthåndværk skabte avancerede smykker, besat med lapis lazuli, karneol, ametyst, tyrkis og granat.


Romerne værdsatte agaten og frembragte uovertrufne kameer ved at udnytte de forskellige farvede lag i stenen, men så er vi også oppe omkring kristi fødsel.



 


{{amount}}