Art Deco i Tyskland

Den indflydelsesrige tyske Bauhausskole, grundlagt af Walter Gropius i Weimar i 1919, søgte at tilpasse industriens kreativitet og teknologi i designs på alle områder. I 1923 ændrede Bauhaus sit program for at markere sit fremtidige image under mottoet "Art and technology - a new unity".

De studerendes bidrag til "Haus am Horn" omfattede foruden arkitektur, interiør og håndværk som kabinetter, stole og keramik.

Illustration på forrige side: Bauhaus skolens bygning fra 1926, Dessau, benyttet indtil 1932 da den politiske modstand blev for stor. Bemærk glasvæggen der ikke har ydre støttende søljer.

Bauhaus-teorien blev i smykker udviklet af Naum Slutzky (1874-1965). Han arbejdede hovedsageligt i forkromet messing eller sølv og producerede stærke geometriske former som vi kender fra Art Deco.

Juvereren Theodor Fahrner i Pforzheim producerede stiliserede geometriske arbejder, hvor paneler i marcasit blev sat mellem blokke af halvædelstene eller glas. Bakelit, en slags plastik som blev patenteret i 1907, blev benyttet som farvede perlekæder eller armbånd og kombineret med forkromede elementer.




Illustration herover: Fantasien kendte ingen grænse og de her viste skakbrikker viser hvorledes funktion, minimalisme, stiliseret æstetik og tilpasning til maskinel produktion er mulig. Typisk er funktionalismens foragt for overflødig ornamentik og sværmen for det geometrisk enkle, dvs. selve ånden i Bauhaus.

Gennem 1920'rne og 1930'rne gjorde Henkel & Grosse i Pforzheim smykker af bakelit og et hvidt metal som de patenterede som "platinin".

Da Bauhaus blev lukket af nazisterne i 1933, flygtede lærerne udenlands og spredte dermed ideerne, som blev en del af den moderne møbel- og smykkekunst.




Illustration herover: Broche - Marcks Kat, Tyskland ca. 1921. Denne snurrige bearbejdelse af en kat stammer fra et bloktryk skabt af Gerhard Marcks (1889-1951), som viser to bugtende rovkatte i sort og hvid. Typisk for Art Deco er brugen af kontraster. Vores version er vist i sort emalje på en metalkrop. Fra samlingen i Philadelphia Kunstmuseum.


Næste side


{{amount}}