Nye fund i Jelling

Bevæbnet med metaldetektorer gik forskere i 2008 løs på muldjorden ved Jelling i håb om bl.a. at finde smykker fra Harald Blåtands tid.

Illustration til højre: Der er fundet spor efter store halbygninger ved både Lejre og Tissø og nu også Jelling. Sådan har kongehallen måske set ud. Fotoet er taget af EyeCadcher Media, Lejre Museum/Roskilde Museum og Nicolai Garhøj Larsen. Copyright tilhører Nationalmuseet og Skoletjenesten samt Faaborg Kulturhistoriske Museer. Se venligst den glimrende hjemmeside ”dramaioldtiden.natmus.dk”

Et stort område nord for Jelling Kirke blev finkæmmet af 31 oldtidsjægere fra ind- og udland med metaldetektorer på jagt efter fortidsskatte. Målet var at afsløre, om der skulle være metalfund ved Jelling. Museumsleder Steen Wulff Andersen fra Vejle Museum håbede, at mønter, smykkedele og stumper af redskaber ville dukke op af den sorte muld.

”Hvis jeg rigtig skal drømme, så vil det være at finde masse smykker og helst fra Harald Blåtands tid. Vi vil jo gerne finde de beboelser, der har hørt til Jelling-monumenterne. Finder vi dele af smykker eller redskaber, så giver det et godt fingerpeg om, hvor vi skal søge for at finde husene”, sagde Steen Wulff Andersen til Fredericia Dagblad.

Næste side

{{amount}}