Juvelslibningens Historie

LIDT OM SLIBNING
De næste afsnit vil vi begive os ud på en rejse fra middelalderen til 1900 og fortælle om jagten på den perfekte slibning. Hofjuvelerer og guldsmede hos de forskellige fyrstedømmer konkurrerede om dette mål, som fulendtes i slutningen af 1600-tallet med opfindelsen af Brillant-slibningen, som benyttes den dag i dag. Vi starter her med en kort introduktion til de forskellige slibningstyper og begynder historien i næste uge.

Diamantslibning, facet-slibning, cabochon-slibning og agat-slibning er navne på de mest kendte former for slibning af stene. Tromlepolering eller tumbling er også en metode.

Diamantslibning er en facet-slibning, men kræver en særlig teknik med slibning med diamantpulver pga. diamantens store hårdhed. Diamantslibere er derfor specialuddannede slibere.

Facetslibning består af slebne flader der møder hinanden i skarpe vinkler og anvendes kun til gennemskinnelige og gennemsigtige sten. 



Illustration herover: Cabochon-slebet kalcedon

Cabochonslibning (se ovenfor) , vil sige at stenene gøres hvælvet, runde eller ovale på oversiden og undertiden også undersiden. Benyttes ved uigennemsigtige sten. Her illustreret på kalcedon. Slibningen fremhæver det pastelfarvede smukke skær.



Illustration herover: Cabochon-slebet jade, kugle-slebet, kopi fra Tang-dynastiet 618 - 907 e. Kr.
 

Kugleslibning (se ovenfor) (stenperler til fx kæder) er en form for cabochon-slibning, som siden år 2000 næsten udelukkende foregår med maskiner. Tromlepolering sker i en roterende beholder med forholdsvis mange sten, som med vand og slibepulver efterfulgt af vand og polermiddel bliver blanke, men med tilfældige former.

Agat-slibere sliber kun agat, som udformes i skiver eller som askebæger eller figurer.

Slibning af smykkesten har i århundreder været udført i meget traditionelle former, men ved en udstilling i New York i 1988 blev den tyske smykkestens-sliber Bernd Munsteiner (f. 1943) verdensberømt med sine fantasi-slib, sten slebet i utraditionelle former, og har herved skabt fornyelse i slibning af smykkesten.
 


{{amount}}