Metallet

Metallet

Alle metaller med undtagelse af guld oxyderer. Derfor er det noget særligt, når guldsmykker dukker op af jorden eller grave. Så ved vi, at glansen vi ser er den samme som den fortidens ejermand beskuede. Ren og ubesmittet. Der lægges megen symbolik i guldet farve. Solen er den nærmeste association og metallet var da også et helligt symbol for solen i faraonernes Ægypten, hos bronzealderfolket i Danmark (Solvognen) og hos Inkaerne i Sydamerika.

Sølvet var dog foretrukken andre steder og kunne have andre funktioner. For eksemplet var det vikingernes værdimetal, dvs. betalingsmiddel og vi finder ofte smykker som er klippede. Man klippede simpel hen de transportable smykker i bidder ved betaling. Det gælder først og fremmest hals- og armbånd.

Baggrunden for de rige sølvskatte, der er fundet i Skandinavien, skal søges i de handelsforbindelser, som vikingerne forbandt via de russiske floder til, stormagterne i sydøst: Byzans, perserne og araberne. Skibene var afgørende for den samhandel som vikingerne bibragte Europa. Men sølvstrømmen gennem Rusland skyldtes, at de muslimske provinser i Centralasien i år 890 havde opdaget meget rige sølvlejer i Afghanistan. "I byerne Bukhara, Samarkand og Tashkent blev der slået sølvmønt, som senere blev brugt af muslimske købmænd på markedspladser ved floderne Volga og Don" (cit. Danmarks Oldtid, Nationalmuseet, Danmark).

Det er dog stadig en gåde hvordan det orientalske sølv nåede til Skandinavien via Rusland helt fra Asien.




 


{{amount}}