Den ældste Legende

Der var engang en pige, datter til en fattig elefantpasser, som en morgen legede ved Jumnas bred, en af Indiens 7 hellige floder (floden gennem Agra i Nordindien).

I vandspejlet så hun pludselig en dreng klædt i gylden rustning. I panden bar han en sten som var som et gnistrende bjerg af lys. Han hed Karna og var søn af solguden Surya og en prinsesse fra den herskende Kauravasfamilie.

Illustration øverst til højre: Afbilding af episode i slaget mellem Pandava-brødrene og Kauravas familien beskrevet i det indiske epos Mahabarata.

Pigen bragte ham til byen og da Karnas herkomst blev kendt, fik han tiltræde ved hoffet. Kort fortalt blev han her opfostret sammen med kongens søn. Snart udbrød der en dynastisk konflikt mellem de legitime tronarvinger og deres fætre, Pandava-brødrene, og det udartede til en lang og blodig krig, som skildres i det store indiske epos, Mahabharata.

I krigens forløb var den unge og uforfærdede Karna overbevist om, at diamanten i hans pande gjorde ham uovervindelig og han besluttede derfor, at udfordre Arjuna, den tapreste af Pandava-brødrene. I denne kamp, mand mod mand, regnede han dog ikke med, at guderne tog del i menneskernes strid. Men guden Vishnu, inkarneret som Krishna, deltog i slaget som Arjunas åndelige rådgiver. Han lod skæbnens vægtskål falde ud til Pandavaernes fordel. Karna blev dræbt og det gnistrene lysbjerg faldt fra hans pande.

Kort efter blev stenen fundet af en ung kvinde, som var kommet for at ofre til de døde. Hun bragte den til den nærmeste by, Thanesar, hvor der fandtes et tempel dedikeret til guden Shiva. En brahmin placerede stenen midt i panden på gudestatuen, som Shivas ”tredje øje”, oplysningens øje.

I århundreder spredte ”lysets bjerg”, sit skær i det godt bevogtede tempel. Ifølge en fortælling, der blev overleveret i generationer, gemte en gudsfornægter sig i templet med den hensigt, at stjæle stenen. Næste morgen fandt man ham død. Brahminerne sagde: ”Den som ejer denne diamant skal eje verden. Men han skal også opleve alle ulykker, thi kun en gud eller kvinde kan ustraffet bære den”.

Dette var Shivas bud, og det antoges fra da af, at Koh-i-noor diamanten var forbundet med kilden til de onde magter. Og sandt er det, at mange af dem som forsøgte at eje den, mødte en tragisk skæbne. Kun når den kom i en dronnings besiddelse tabte Koh-i-noor sin frygtelige magt.




Illustration herover: Koh-i-Noor Diamanten her indsat i Dronning Elizabeth, dronningemoderens krone (Nedest i højre side).

Næste side

{{amount}}