Runer på Nettet

Det ældre runealfabet, kaldet futhark (f, u, th, a, r, k) efter de første 6 runer (ud af 24), blev brugt fra 2. årh. e. Kr. til ca. 750-800 e. Kr. Der findes et reduceret runealfabet på 16 tegn i den tidligere vikingetid i Danmark. Runerne anvendtes bl.a. som mindeindskrifter på runesten og desuden til praktiske formål såsom f.eks. vareregistrering mv. Der brugtes runer også i middelalderen.

Illustration øverst til højre: Runealfabetet.

Prøv at bemærk at runer ikke har rette vinkler. Det skyldtes at de oprindeligt blev ridset i træ, som varer eller navnemærker. Og i træ ser man ikke stregen, hvis der ridses langs med træets åre. Derfor ridset der enten vertikalt på træets åre eller skråt.



Illustration herover: Rune-noderne til en mulig trylleformel "Tidsel, mistel, kiste". (þmk : iii : sss : ttt : iii : lll : = Þistil  Mistil  Kistil = Tidsel  Mistel[ten]  [liden] kiste).


En af danskernes ældste kommunikationsformer møder en af de nyeste, når Nationalmuseet i dag lancerer en ny hjemmeside. På DANSKE RUNEINDSKRIFTER kan interesserede finde samtlige runeindskrifter fra jernalder, vikingetid og middelalder.

Der er to grunde til, at forskerne har valgt at lægge vikingernes skriblerier på nettet. Den første er, at der har været brug for en opdateret oversigt over runerne, fortæller Michael Lerche Nielsen, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet. Han har været med til at lede projektet med at digitalisere alle runerne i samarbejde med Nationalmuseet.



Illustration herover: Glavendrupstenen - med Danmarks længste runeinskription: Ragnhild satte denne sten efter Alle, Sølvernes gode, uia-skarens hæderværdige thegn. - Alles sønner gjorde dette dødeminde efter deres fader og hans kone efter sin mand; men Sote ristede disse runer efter sin drot. - Thor vie disse runer. - Til en ræte vorde den, som skader denne sten eller drager den efter en anden.


»Sidste gang man lavede en bearbejdning af de danske runeindskrifter var helt tilbage i 1941, og der er fundet en hel del runeindskrifter siden da. Dengang kendte vi til 400. I dag er vi helt oppe på 900.

Forskning i runer er i høj grad et levende fag, for der dukker noget nyt op hele tiden,« fortæller runeforskeren, og fortsætter: »Den anden grund er, at der er en stor interesse for runer. Der er rigtig mange runeinteresserede, som lægger ting ud på nettet, men der er også brug for, at man har et videnskabeligt funderet redskab at gå til,«.

Hjemmesiden er blevet til i et samarbejde mellem Nationalmuseet og forskere fra Københavns Universitet, som sammen med Forsknings- og Innovationsstyrelsen har betalt for projektet.

Udskrifter indeholder mere end 900 runeindskrifter med tilhørende kommentarer, som opsummerer den nyeste viden om tolkning, fundhistorie og hvor runerne opbevares. Indskrifterne er blevet hugget, ridset, snittet, malet og stemplet ind i alt fra drikkehorn til teglsten af danskernes forfædre i gennem 1300 år fra ca. 150 til 1450 e.v.t.



Illustration herover: Øreringe i sterlingsølv med runetegn. Eksempel på moderne brug af runer.

Øreringene kan købes her.

Tilmeldte til Museum Jewellery´s nyhedsbrev kan købe smykket med 30 pct. rabat indtil 11. maj 2010. Meld dig til vores nyhedsbrev her.

Forskerne vil i de kommende år løbende opdatere Danske Runeindskrifter med flere oplysninger og forbedrede fotos af samtlige runeindskrifter. Databasen bliver allerede brugt hyppigt af forskerne selv, da det er hurtigere at klikke på nettet end at slå i en bog, fortæller forskeren Michael Nielsen.

Han kan tydelig mærke, at der stadig er en stor interesse for runerne i det danske samfund. På Christiania har han set, at budhististiske hippietegn er blevet skiftet ud med det oldnordiske skriftsprog. Og han oplever indimellem, at folk skriver til ham for at få tjekket, at den runetekst, de vil have tatoveret på kroppen, er 'stavet' korrekt".

Illustration herunder: Sølvarmbånd med runer: Eksempel på moderne brug af runer.

Armbåndet kan købes her.

Tilmeldte til Museum Jewellery´s nyhedsbrev kan købe smykket med 30 pct. rabat indtil 11. maj 2010. Meld dig til vores nyhedsbrev her.




{{amount}}