Grundlovsdag

Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet i sin oprindelige form 5. juni 1849 af Frederik 7. Denne dato markerede dermed Danmarks overgang fra enevælde til konstitutionelt monarki. Grundloven er blevet ændret fire gange siden da, og Danmarks nuværende grundlov blev underskrevet 5. juni 1953.

Illustration øverst til højre: Rytterstatuen af Frederik d. 7.

Grundloven handler bl.a. om nogle grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder som fx ytringsfrihed og foreningsfrihed, og basale garantier for retssikkerheden, bl.a. gennem beskyttelsen af den personlige frihed (§ 71). Religionsfriheden er beskyttet ved § 67 og 70, men man kan ikke sige at der er religionslighed, jvf. artikel 4 der privilegerer folkekirken.

Grundloven indeholder heller ikke nogen stærk beskyttelse af sociale rettigheder. Fx er retten til arbejde ikke garanteret, jvf. § 75, stk. 1.

Grundloven sikrer dog grundlaget for demokratiet, som er trykke- og ytringsfriheden. Dvs. at vi kan have en offentlig dialog om vigtige samfundsforhold.

For 300 år siden var der censur herhjemme. Kongen og hans regering kunne ikke kritiseres af befolkningen gennem pressen. Betydningen af det frie ord afhænger naturligvis af befolkningens evne til at kunne læse. Derfor havde det stor betydning, da folkeskolen blev en realitet i 1740.

Ordet blev brugt som systembevarende, dvs. at børnene lærte respekt for gud, konge og fædreland. De blev ensrettet i enevældens styre. Men de lærte ABC, og ingen kunne forhindre dem i senere at læse aviser. Efterhånden kom skolen til at formidle tidens tanker ud til bønderne, og størrelser som præster og degne blev store folkeoplysere.



Illustration herover: Degnen i Græse, underviser i ABC. Begyndelsen af 1800-tallet.

I 1700-tallet var håndværkerne den største gruppe i byerne og mange af dem kunne læse og skrive. Ligesom købmændene fulgte de med i tidens aviser. Større dele af befolkningen blev lidt efter lidt bevidst om sig selv som klasse, om samfundsforhold, om magtforhold og endelig om muligheden for at påvirke beslutningstagerne gennem det skrevne ord. Medierne synliggjorde kort sagt de interessekonflikter, som delte befolkningslagene.

Set med de store briller er det gået frem og tilbage for den ellers højt besungne ytringsfrihed. Struensee indførte omkring 1770 en lov om fuld trykkefrihed blandt sine 1.800 andre love og forandringer. Synd, at han blev halshugget i 1772, for han tog forskud på grundlaget for en helt ny og tidssvarende udvikling i Danmark. Struensees reformer blev annuleret af den ny regering, og trykkefriheden blev atter begrænset.

Der skulle gå mere end 12 år, før der igen blev trykkefrihed under, som det hedder, den mere reformvenlige kronprins Frederik, men det blev en trykkefrihed under ansvar.



Illustration herover: J. F. Struensees offentlige halshugning den 28. april 1772.

Bevæger vi os op i 1800-tallet, befandt Danmark sig stadig i censurens tåger med lange mellemrum. Kritiske bogtrykkere og skribenter blev århundredet igennem idømt bøder, fængselstraffe og endda landsforvisning.

Den 5. januar 1849 måtte Frederik d. 7. dog tøvende sikre ytringsfriheden med underskrivelse af grundloven. Retten til frit at udtrykke sin mening inden for de af lovgivningen fastsatte grænser blev altså lovfæstet. Men herefter fortsatte angrebene på ytringsfriheden, efterhånden som socialismen og arbejderbevægelsen kom til orde. Det holdt hårdt med den grundlov som skulle sikre ytringsfriheden og problematikken er aktuel også i dag.


{{amount}}