Museumssmykker fra Kabul

Museumjewellery har fået lov til at sælge kopismykker fra Afghanistans nationalmuseum i Kabul og gennem betaling af royalties bidrager forretningen sammen med en række museumsbutikker til opbygning af et nyt museum i kabul, som bl.a. skal huse de store baktriske skatte fra omkring 100 f.Kr.

Illustration øverst til højre: Baktrisk halskæde, ca. 200 f.Kr., udstillet på vandrerudstilling i USA.

De nedenfor viste smykker fra Kabul stammer fra en baktrisk skat, der daterer sig fra ca. 200-100 f.Kr. Det enkle og smukke design har overlevet i mere end 2000 år og er overraskende tidssvarende.



Illustration herover: Forgyldte hjerter med lapisperler. Som halskæde og øreringe. Baktrisk, ca. 2-100 f.Kr. Originalerne tilhører Afghanistans nationalmuseum i Kabul. Kopier udstillet i forretningen Skindsmedene. Museumskopi af halskæden kan købes her. Museumskopi af øreringene kan købes her.

Skatten blev fundet i det nordlige Afghanistan i Tillya Tepe ("Gyldne Bakke") nær Sheberghan. Stedet blev første gang udgravet i 1979 under en sovjetisk-afghansk arkæologisk mission, året før den sovjetiske invasion af landet.

Skatten indeholdt 20.000 guldornamenter som blev fundet i 6 grave (5 kvindegrave og en mandegrav) med ekstremt rige smykkefund dateret til omkring 1. årh. f.Kr. Baktrien (Bactria) ligger i det nordlige Afghanistan og dækker desuden en del af Centralasien.



Illustration herover: Baktrisk kamel

Det antikke græske navn Baktriana refererer til det landområde som ligger mellem bjergkæden Hindu Kush og Oxus. Landet lå centralt på silkevejen mellem Kina og Mellemøsten. Det er årsagen til, at området blev mål for skiftende magthaveres erobringe. Til gengæld blev Baktrien også et land hvor de store kulturer i Europa og Asien mødtes og påvirkede hinanden. Eksempelvis fik den lange periode under hellenistiske herskere den virkning, at græsk kultur påvirkede hele regionen, da Alexander den Store efterlod en deling tropper der



Baktriske ornamenter. En blanding af asiatisk og hellenistisk stil. En del af den kaktriske skat, der udstilles på vandreudstilling i USA.

Selvom den omtalte baktriske skat stadig er stor, så mindskes landets skatte, for Afghanistans kulturarv udplyndres systematisk og i juli 2007 nåede denne plyndring til Danmark. I alt er 98,6 kg smuglergods blevet beslaglagt af toldmyndighederne i kastrup siden 2007. Desværre kan de sjældent tilbageholdes lovligt og Danmark benyttes sandsynligvis stadig som transitland til auktionshuse i den vestlige verden. Til auktionshuse og samlere, som desværre er alt for villige til at handle.

Udplyndringen af Afghanistan er så alvorlig, at UNESCO har kaldt den en decideret kulturkatastrofe. Derfor er det med stor respekt når webbutikken Museum Jewellery formidler landet kulturhistorie og gør den konkret gennem salg af museumskopier fra denne fjerne kultur.

De viste smykker øverst på siden, kan beses i butikken Skindsmedene, Klosterstræde 14, 1157 Kbh. K (hverdage ml. 12.00 og 17.30) eller på www.museumjewellery.com

Anders Holm
Antropolog og tidl. enhedsleder på Nationalmuseet.

{{amount}}