Julen og Træet

For kristne er Julen en fejring af Jesu fødsel. Fødselsdagen er af kirken sat til den 25. december. I Danmark foregår den primære fejring aftenen før, juleaften, den 24. december. Dette kommer af den gamle nordiske tidsregning, hvor dagen begynder ved solnedgang.

Hedenskab

Sammenblandingen af kristne traditioner og ikke-kristne kommer til udtryk i juletræstraditionen. Højtiden kombineres ofte med andre sekulære traditioner, som f. eks. en oprindelig fejring af midtvinter. Det danske ord jul stammer sandsynligvis fra den hedenske tids jól.

Dengang fejrede man midvinteren med store mængder sul og mjød. Festerne blev typisk holdt i januar og gik under navnet jól (oldnordisk), yule (engelsk) og joulu (finsk). Af den grund blev ordet Jul foretrukket frem for Kristmesse (Christmas).

Illustration øverst til højre: Nisser kendes fra de beretninger, som folk kunne fortælle i starten af 1800-tallet til indsamlere. Der er langt fra sagnenes nisser til nutidens julenisser, selvom nisserne i bondesamfundet også gerne skulle have grød på helligaftener - fx til jul. Det hedenske element erstattede sammen med mange andre efterhånden det kristne budskab.

Træet

Traditionen med juletræet stammer sandsynligvis fra 1500-tallets tyske håndværkslaug, der holdt juletræsfest i laugssalen i juletiden. Træet stod til Hellig Tre Kongers aften, hvor børnene fik lov til at tage de gaver der hang på træet.

Danmarks første juletræ blev tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg i 1808. Dette træ er imidlertid ikke nøjere beskrevet - til gengæld er der flere oplysninger om det første træ i København. Juleaften i 1811 tændtes det første københavnske juletræ i Ny Kongensgade nr. 221 hos den unge doktor Martin Lehmann.



Illustration ovenfor: I julen 1890 påbegyndte Viggo Johansen det store juletræsbillede Glade Jul, der tilhører Den Hirschsprungske Samling.

Accepten

Juletræet ansås som næsten noget hedensk og allerede i 1817 skrev Grundtvig i tidskriftet "Dannevirke", at juletræet "var et udtryk for en udvandet kristendom" og det burde "med rod oprykkes". I 1823 havde traditionen imidlertid vundet indpas og da han så, at selv hans nærmeste venner, som fx Ingemann, fik juletræ, overgav han sig og mente, at juletræet var sendt fra Gud og derfor acceptabelt.



Ovenfor: Peters Jul af Johan Krohn, 1866. I andet oplag erstattede forelæggeren træets topnisse med en julestjerne, som det ses her i Pietro Krohns illustration

Træets Pynt

Gennem studier af viser og sange samt afbildinger fra 1800-tallet (fx Peters Jul af Johan Krohn, 1866), er det muligt, at se hvorledes julepynten afspejlede historiske begivenheder. For eksempel kom flagene og trompeterne på efter krigen 1864, og kristne symboler vandt indpas i form af engle og topstjernen, som erstattede topnissen i anden halvdel af 1800-tallet.

Pynt som sukkerstænger og bagværk blev almindeligt tidligt i det 19. årh. Fra omkring 1886 kunne man købe udklipsark med kræmmerhuse og lign. fra litografen Alfred Jacobsen (1854-1924) og de pyntede efterhånden de fleste borgerhjems juletræer.



Illustration ovenfor: Glaspynt fra Tjekkiet. Glaspynten blev fremstillet i forme og dyppet i sølv hvorefter de maledes. Den meget ynde glasmasse og forsølving kan ikke masseproduceres, hvorfor vi stadig kan nyde den gamle motivverden og det gode håndværk

Glaspynten

I 1900-tallet steg import af glaspynt fra sydtyskland og det gamle Bøhmiske område (især fra Gablonz). Bønderne her producerede glasklokker om vinteren og det blev en stor importvare fra 1930'erne og op. Motiverne til glaspynten var en afspejling af sin samtid, og derfor ses nisser og julemænd fra 1910, biler fra 1930, hollywoodfigurer fra 1940'erne, osv. mens de katolsk inspirerede produkter som spir, kirker og ikoner mv. fandt markeder længere syd.

{{amount}}