Parthenon

De tekniske færdigheder i oldtidens Grækenland var meget højt på flere områder fra det mindste til det største. Smykker og indfatningsteknikker var særdeles høj og inspirationskilden kom fra Lilleasien, Indien og etruskerne på det italienske fastland. Fra sidstenævnte genkender vi granulerings- og filigrankunsten som benyttedes til smykker.

Illustration på forrige side: Tempel på Athens Akropolis Parthenon (græsk: af párthenos = jomfru, til ære for gudinden Athene, der var jomfru) blev opført i tiden 447-431 f.kr. som et led i et større byggeprogram, der blev sat i gang af Perikles.

Byggeteknisk var grækerne i front og de mestrede geometrien og skulpturelle værker, der ikke er overgået i dag. Byggeriet fik dog inspiration fra bl.a. ægypterne som havde flere tusinde års erfaring forud for grækerne. Men grækerne omsatte deres viden til de klassiske former og dimensioner som vi benytter den dag i dag. Mesterstykket var måske Parthenon templet som her er ugens tema og hvis byggeri var samtidig med de smykkekopier vi præsenterer.



Illustration herover: Parthenon var det vigtigste af alle Akropolis-klippens templer.

Templet er opført helt i pentelisk marmor fra et brud i nærheden af Athen, og delvist finansieret af midler fra det Deliske Søforbund, der blev dannet i 748 f.Kr. som en forsvarsalliance efter Perserkrigen . Perikles (495-429 f.kr.) overbeviste folkeforsamlingen i Athen om at bruge en del af midlerne fra forbundskassen til at genopføre templerne på Akropolis, der var blevet ødelagte af perserne i 480-479 f.Kr. Bygningens arkitekter var Ichtinos og Kallikrates.



Herover: Perikles. Romersk kopi fra 1. årh. e.Kr. efter græsk original fra 429 f.Kr. fra Lespos. Altes Museum, Berlin

Phidias blev valgt til at udføre det enorme kultbillede af guld og elfenben. Han nævnes hos Plutarch som kunstnerisk leder af byggeprogrammet, men hvor meget han havde at gøre med templets skulpturudsmykning er ikke klart.

Først på selve Akropolis-klippen blev marmorblokkene hugget helt til, hvorefter de med kæmpestore trækraner blev hejst på plads. Det tungeste arbejde blev givetvis udført af slaver, men også værktøjsmagere, tømrere og rebslagere deltog i det gigantiske projekt. I alt regner forskerne med, at ca. 20.000 arbejdere har arbejdet på Parthenon-byggeriet.

Undersøgelser af Parthenon viser, at blokkene er hugget til med en præcision, hvor mellemrummet mellem blokkene mindre end en tyvendedel af en millimeter - tyndere end et menneskehår. Hvordan grækerne kunne tilhugge de ca. 70.000 marmordele, templet består af, så præcist og ikke mindst så hurtigt, er fortsat en gåde.

Manolis Korres, der har stået i spidsen for restaureringen af Parthenon, har undersøgt de mærker, som oldtidens værktøjer har efterladt på stenene. Undersøgelserne viste, at grækerne havde mejsler, som var både skarpere og mere slidstærke end nutidens.
Det er nærliggende, at denne tekniske forfinelse også fandt vej til fremstilingen af smykker. Smykkernes udformning tog også inspiration fra den arkitektoniske ornamentik, hvilket symbolsk ses på nednstående smykker:



Herover: Den viste formelle symmetri og elegance som var typisk i den hellenistiske ornamentik.

Også templets proportioner var nøje afstemt. Forskerne har fundet ud af, at Parthenons arkitekter sandsynligvis gik efter måleforholdet 4:9. Netop det måleforhold ses fx imellem templets bredde på 30,8 m og dets længde på 69,51 m. Samme forhold ses mellem facadens højde og bredde og flere andre steder. Det særlige måleforhold gav templet den symmetri og harmoni, som er et af de mest karakteristiske træk ved Parthenon.



Herover: Øreringe med perle og hjerteformet granater indfattet med granulering. Kopi kan købes her med 30 pct. medlemsrabat. frem til 3. februar 2011.


{{amount}}