Butikken i London

Den første butik i London
Fabergé sendte i 1906 sin yngste søn, Nicholas, til London hvor han åbnede et filial i Dover Street. Det første oversøs filial. Hvorfor London? kunne man spørge. "Min etablering i London er en gestus til din konge og dronning, og min måde at sige "Tak, Deres Majestæter"" fortalte Carl Fabergé, da han udnævnte Henry Bainbridge til leder af London-filialen.


Rusland og England var desuden royalt forbundne idet Romanovfamilien og den britiske kongefamilie var indgift med hinanden. Kejserinde Marie Fedorovna var søster til dronning Alexandra af England og bedstemoderen til Prinsesse Alexandra af Hessen, der giftede sig med Tsarevitch Nicholas (senere Zar Nikolaj II), var dronning Victoria.


Den britiske kongefamilie, som var blevet introduceret til Fabergé via Romanov blev efterhånden nye kræsne købere i London.
I 1911 flyttede Fabergefilialen fra Dover Street til 173 Bond Street, blot et par døre væk fra Cartier, i et af Londons mest fashionable hovedfærdselsårer


Her færdedes adel og royale og holdt liv i gamle traditioner som mindede borgerne om en ulighed, der baseredes på adelig arv med referencer til en feudaltid, mere end 110 år efter den franske revolution. En bevidsthed, der 6 år senere ledte til den russiske revolution.
Derfor virker det anakronistisk og lidt latterligt, når de utidssvarende artigheder udstilledes. Fx hængte der på væggen, i et showroom i Bond Street filialen, et maleri af kejser Nikolaj II og Kejserinde Alexandra Fjodorovna. Når Storhertug Michael Michaelovitch, barnebarn af kejser Nikolaj I trådte ind, plejede han, at slå hælene sammen og hilse på portrætterne.


Da Bond Street butikken lukkede i 1915 flyttede hovedsædet til Rusland. I London fortsatte handelen diskret indtil første februar 1917. Bond Street 173 blev overtaget af cigaretproducenten Abdullah & Co.


Tre stilmæssige hovedstrømninger dominerede Europa fra ca. 1880-1914. Art Nouveau (i Danmark "Skønvirke"), hofstil (Cartier, Fabergé mv.) og fra England Art and Craft. Sidstnævnte var en reaktion mod industrialismens masseproduktion og selvom art and craft smykkerne også var masseproduceret, bar de design og symbolornamentik som var de lavet i hånden. Men det var også et ærligt forsøg på, at revitalisere glemte håndværkstraditioner.
Længslen efter det originale manuelt forarbejdede håndværk, kunne kun indfries af de velhavende, som i Fabergé og Cartier så juvelerkunsten fuldt bevaret.

Fabergés stil udmærkede sig her ved, at lægge mere vægt på æstetik og håndværksformåen end på glitrende stene på guld. Dvs. at hans smykker også appelerede til middelklassens pengepunge.

Foto: Butikken i Bond Street, London


{{amount}}