Nyt fund fra vikingetid på Lolland-Falster

10 sølvmønter fra vikingetiden
Illustration: Skibsbegravelse af en høvding - en rus - i Rusland. Beskrevet af Ahmad Ibn Fadland som besøgte Kievrusserne i 900-tallet. Af Henryk Siemiradzki (1883)

Via Rusland var vikingerne i kontakt med både centralsien og den byzantinske kultur. Det ser vi i smykker inspireret fra den østlige kultur og i de mange sølvmønter der er fundet i den danske muld.
I oktober 2011 var amatørarkæolog Tom E. Pedersen ude med sin metaldetektor på markerne omkring Søllested på Lolland-Falster. Her fandt han først et stykke keramik. Keramikken er et stykke såkaldt østersøkeramik, som hører vikingetiden til. Dette vakte Toms interesse. Han fandt metaldetektoren frem og ganske få meter fra keramikstykket dukkede 10 sølvmønter af typen Dirhem op. Meget tyder på, at der er tale om en nedgravet sølvskat, og at pløjning og harvning har ført dem op til overfladen.
Dirhemmønter bliver også kaldt arabiske- eller kufiske mønter - kufisk efter skrifttypen på dem, fra Kufah i Iraq. Sølvmønterne er bl.a. slået i Bagdad, Samarkand og Taschkent og var en af vikingernes mest yndede betalingsmidler på grund af det høje sølvindhold. Der er endnu ikke en nøjagtig datering på mønterne.
Mønterne henviser kort sagt til det faktum, at vikingerne var i kontakt med omverden og de bosatte sig og assimileredes for eksempel i det russiske samfund. Norden blev omvendt influeret af både den østlige slaviske kultur og den byzantinsk kristne kultur.

Mange runestene fra 1000-tallets Skandinavien beretter om færden til Gardar og Grækenland, det russiske og det byzantinske rige. Særkland, dvs. den islamiske verden, omtales kun i forbindelse med Ingvar den Vidtfarendes ulykkelige krigsfærd. Ingvars berømmelse nåede helt til Island. Også Jerusalem nævnes i vikingernes beretninger om deres rejser i "Østerland ".

{{amount}}