Jesus omtalt i nyt fund

Var Jesu gift?
Forskere afslørede i Science Daily d. 18. september 2012 eksistensen af et nyt tidligt kristent evangelium fra Egypten. Fire ord på et fragtment af en hidtil ukendt papyrus giver de første beviser for, at nogle tidlige kristne troede Jesus havde været gift. Det fortalte Harvard Professor Karen King på den 10. internationale kongres af koptiske studier.

King, professor ved Harvard Divinity School, annoncerede eksistensen af den gamle tekst på kongressen, hvor han var vært i Vatikanets Institutum Patristicum Augustinianum i Rom. De fire ord, der vises på fragmentet oversættes til:

"Jesus sagde til dem: min kone."

Ordene, som er skrevet i koptisk, et sprog talt af gamle egyptiske kristne, på et papyrus fragment af omkring 1,5 tomme. Roger Bagnall, direktør for Institut af Studier af Antikken i New York, siger at fragmentet er autentisk baseret på en undersøgelse af både papyrus, blæk og håndskrift. Også sprog og grammatik antages at være sandsynlig.

King daterer fragtmentet til anden halvdel af det andet århundrede, fordi det viser tætte forbindelser til andre nyopdagede evangelier skrevet på daværende tidspunkt, især Thomasevangeliet, evangeliet af Maria, og evangeliet om Philip.

"Kristen tradition har længe fastslået, at Jesus ikke var gift, selvom der ikke findes pålidelige historiske beviser der understøtter denne påstand," sagde King. "Dette nye evangelium beviser ikke, at Jesus var gift, men det fortæller os, at hele spørgsmålet kun kom op som en del af højrøstede diskussioner om seksualitet og ægteskab. Helt fra begyndelsen, var kristne uenige om, hvorvidt det var bedre ikke at gifte sig, men det var mere end et århundrede efter Jesu død, at de begyndte at appellere til Jesu civilstand for at støtte deres holdninger. "

På trods af sin lille størrelse og dårlige tilstand giver fragtmentet et forjættende glimt ind i spørgsmål om familie, discipelskab og ægteskab, der vedrørte oldtidens kristne.

Tolkningen
Det vigtigste emne for dialogen mellem Jesus og hans disciple er ét, der dybt bekymrede de tidlige kristne, som blev bedt om at sætte loyalitet over for Jesus, før deres familier, som Det Nytestamentelige evangelie viser.

Kristne talte om sig selv som en familie, med Gud Fader, hans søn Jesus, og medlemmer som brødre og søstre. To gange i det lille fragment, taler Jesus om sin mor og en gang om sin kone - hvoraf den ene er identificeret som "Mary". Disciplene diskuterer, om Mary er værdig, og Jesus udsagn om, at "hun kan være min discipel." Selvom det er mindre tydelig, kan det være, at ved at skildre Jesus som gift, giver evangeliet om Jesus hustru et positivt teologisk budskab om ægteskab og seksualitet, og ligner derved Philip Evangeliets synspunkt om, at ren ægteskab kan være et billede af guddommelig enhed og kreativitet.

Helt fra starten, var kristne uenige i hvorvidt de skal gifte sig eller leve i cølibat. Som antropolog må undertegnede her minde om kvindens rolle i oldtidens slægtsskabskontrollerede samfund (patrilokale og patriliniære samfund). Dvs. at måske bunder problematikken i virkeligheden i, at kvinder, ofte var et instrument for udveksling og, gennem seksual kontrol, benyttet som politisk-socialt led i arrangerede ægteskaber, der skabte alliancer mellem slægter. I en mandsdomineret verden, hvor mandens ret og kvindens tingsliggørelse skulle beskyttes, kunne idealet om den ugifte mand, tolkes som et frihedsbrev til kvinden, - en farlig frihed.


Anders Holm
Mag. scient.

{{amount}}