Store bededag

STORE BEDEDAG

Store bededag blev indført af Hans Bagger (biskop over Sjælland 1675-1693), der i løbet af sine to første år som biskop fik indført tre faste- og helligdage i sit stift . Af dem blev den midterste lovfæstet ved kongelig forordning den 27. marts 1686 som en "ekstraordinær, almindelig bededag" for hele rige.

Ideen var, at de mange helligdage hindrede rigets fremme og at dagene i stedet skulle bruges til "arbejde og nyttig gerning".


Billede: Skikken blandt det københavnske borgerskab med at spadsere på byens volde storebededagsaften kan føres tilbage til 1700-tallet. Efter sigende var det Vor Frue Kirkes klokkespil, der lokkede københavnerne ud i den grønne forårsaften. "Københavnere på volden". Tegning af Bernhard Olsen, 1867/68.


Halvdelen af årets dengang 22 helligdage blev afskaffet, herunder bl.a. helligtrekongersdag, 3. juledag, kyndelmisse, Skt.Hans' dag, mortensdag, og mikkeldag. Denne reform bliver ofte fejlagtigt tilskrevet Struensee, men var i virkeligheden sat i værk før hans tid ved magten.
Store bededag blev indvarslet aftenen før ved ringning fra landets kirker. Det var tegn til, at der ikke længere måtte drives handel og at kroer skulle lukke, så folk kunne gå hjem og møde ædru i kirke næste morgen. En vis udfordring, med det krævede forordningen.

{{amount}}