Katharina den Store

Katharina regerede Rusland fra 1762 til sin død i 1796. Selvom hun var monark og despot, så fremstiller eftertiden hende som en klog og handlekraftig kvinde, som gennemførte reformer der bragte Rusland ind i oplysningstiden

Inspireret af oplysningstiden gennemførte hun reformer indenfor statsforvaltningen, retsvæsenet og uddannelsessystemet. Hun grundlagde universitet og tilhørende biblioteker. Hun opkøbte derfor store bogsamlinger f.eks. Denis Diderots og Johann A. Korffs.

Katharina nationaliserede også kirkegodset, moderniserede administrationen og forsøgte i det hele taget at virke som en oplyst monark. Udenrigspolitisk høstede Katharina store triumfer, og det russiske imperium blev væsentlig udvidet i hendes regeringstid. Hun vandt, i to krige, Ukraine og Krim fra tyrkerne (1774 og 1792). Store dele af befolkningerne deler derfor i dag fælles historie, kultur og sprog. Oplysning kan være en god ting, før der fælles dom over den ene eller anden i dagens konflik.

Elisabeth valgte i 1744 Katharina som gemalinde for sin nevø Peter den senere Peter 3. De blev gift 1745. Peter var tilbagestående for sin alder og Katharina var ham langt overlegen i både evner og dannelse. Ægteskabet var forholdsvis normalt de første år, men der opstod efterhånden en afstand mellem de to, og Katarina indså at hun aldrig ville elske sin mand. Allerede efter få år fik hun flere elskere.

Hoffet var på det tidspunkt præget af magtkampe og stridigheder, og Katharina blev indblandet i disse, selvom hun forsøgte at behage alle omkring hende. På et tidspunkt var der en reel fare for at kejserinde Elisabeth ville hjemsende Katharina, men det lykkedes hende, at afværge sitiationen.
De sidste år af Elisabeths regeringstid var præget af usikkerhed på grund af hendes svigtende helbred og fordi det stod klart af den kommende kejser Peter var mentalt svagelig og ikke i stand til at regere. Flere og flere personer så derfor Katharina som en snarlig magtfaktor i russisk politik.

Som sagt blev det til 34 års storhedstid for Rusland og selvom historien ikke formes af enkeltindivider, så rager hun alligevel op som en magtfuld brik og repræsentant for en tid, hvor oplysning, videnskab og refomer bredte sig i hele Vesteuropa og Rusland.
Anders Holm
Mag.scient

{{amount}}