Troldkvinden fra Maglehøj

Uddød snog forbinder dansk bronzealder med middelhavskult


En gammel kvindegrav i bronzealderhøjen i Maglehøj ved Frederikssund afslører nu den svimlende sammenhæng mellem Danmark og middelhavskulturerne. Da vi ikke har noget skriftssprog fra dengang er den nye opdagelse en gave for forskerne. Vores bronzealder (1700 f.Kr. til 400 f.Kr.) ved vi nemlig meget lidt om. I Maglehøj blev en kvinde begravet omkring 1200 f.Kr. Der er ikke mange spor af den døde selv, for hun blev brændt. Men i den lille stenkiste lå hendes gravgaver blandt de brændte knogler, og de giver et enestående og sjældent indblik i, hvem hun var.

Gravhøjen blev opdaget i 1888 af arkæologen Vilhelm Boye, men det er først ved et nyt gennemsyn, at arkæologen Jeanette Varberg sætter knoglerne af en uddød kæmpesnog i forbindelse med magiske ritualer, der har rod i oldtidskulturerne ved Middelhavet.

Indholdet af en 3200 år gammel "dametaske" fra graven afslører amuletter, der sandsynligvis har forbindelse til magiske ritualer. "Dametasken" indeholdt en rund bronzedåse til at hænge i bæltet. I den var amuletter af pindsvin, los og slange, og forskerne har længe sat genstandene i forbindelse med magiske ritualer, med shamanisme. Kvinden skulle altså muligvis være en troldkvinde, om man vil.

Tilbage i 2008 opdagede krybdyreksperten Hans Viborg Kristensen imidlertid meget overraskende, at slangeknoglerne stammer fra en voksen æskulapsnog på mindst 1,2 meters længde. Denne snogeart har været uddød siden 1800-tallet i Danmark og var før det yderst sjælden. Men almindelig syd for Alperne.

Dette har nu vakt Jeanette Varbergs interesse, men af en eller anden grund syntes hendes, ellers offentligt betalte viden, at tilhøre tidskriftet SKALK, og ikke almenheden. Den 2/11 2015 kunne man dog i Nytom Nordsjælland.dk læse følgende fra et interview:

"Æskulapsnogen var ganske enkelt et af Middelhavskulturernes foretrukne kultdyr". Det er den snog, som snor sig op ad den græske lægegud Asklepios' stav. Og i bronzealderen ses blandt andet en præstindefigur fra det minoiske Kreta, som holder disse snoge i armene. "Det er oplagt, at snogen har været en del af Maglehøjkvindens identitet som shaman", fortæller Jeanette Varberg. "Den må have været et magtfuldt tegn, når den har snoet sig op ad hendes arm under rituelle seancer", gætter hun. Maglehøjfundet er i dag udstillet på Moesgaard Museum ved Aarhus.

Allerede tilbage i 1990'erne pegede arkæologen Flemming Kaul og den navnkundige, nu afdøde, historiker/arkæolog Jørgen Jensen, begge ved Nationalmuseet, på de påfaldende ligheder mellem helte- og gudedyrkelse fra afbildinger på danske, egyptiske og græske oldtidsfund.

Der har nemlig i bronzealderen været en livlig trafik mellem Cornwall i England, Midt- og Sydeuropa samt Egypten viser det sig. Det skyldes, at der til fremstillingen af bronze indgår ca. 90% kobber og 10% tin. Og tin var sjældent. Det fandtes i fin kvalitet i Cornwall. Derfor var trafikken sandsynligvis mere livlig og organiseret end tidligere antaget, og det forklarer bedre, hvorfor man i en dansk bronzealdergrav bl.a. har fundet et kopi af en egyptisk skammel. Sammen med de øvrige omtalte kult-ligheder, er Europa, gennem handelsforbindelserne, givet blevet påvirket af de ideer, designs og varer, der i århundreder kom fra de langt mere sofistikerede kulturer ved Middelhavet. Det er for længst påvist og understreges nu gennem Jeanette Varbergs opdagelser.

Anders Holm
Mag.Scient

{{amount}}